Forestilling om et grænseland
FORESTILLING OM ET GRÆNSELAND har Sønderborg som baggrund. Romanen foregår i
grænselandet geografisk og kulturelt – et portræt af en egn og samtidig en
fortælling om relationer og handlingsmønstre.
Handlingen sættes i gang på Sønderborg Statsskole, hvor Lise Madvig går i 2.g.
Hun er en konfliktfyldt pige, og hendes problemer forstærkes yderligere, da
hendes veninde, Regitze Olesen, forsvinder uforklarligt. I sin fortvivlelse
begynder Lise at skrive dagbog i et forsøg på at forstå, hvad der er sket,
og hvorfor hun selv føler sig skyldig. Lises fortælling folder sig ud i sit
eget grænseland mellem virkelighed og fiktion, hvor en række personer får deres
liv forstyrret ved Regitzes forsvinden. Flere har haft et nært forhold til hende,
og flere bærer på en hemmelighed.
En bog om mennesker og en bog om digtning.
19 dec.21
Af Jette Holmgaard Greibe
Skribent
Mysterium om en forsvundet pige er samtidig en interessant coming of age-fortælling om at befinde sig midt i alting og alligevel i periferien.
Romanen foregår i Sønderborg, hvor hovedpersonen Lise i mange år har været bedsteveninde med den jævnaldrende Regitze. Begge piger går på gymnasiet, men de er ret forskellige, I hvert fald ifølge Lise. Regitze er meget smuk og populær og har en særlig tiltrækningskraft på dem, hun møder.
Lise bor sammen med sin mor Kirsten, der underviser på gymnasiet, og hun besøger indimellem også sin far, der bor sammen med en anden kvinde. Lises mor har et forhold til Sven, som en aften kommer til at påkøre en kvinde, da han er på vej hjem fra Kirsten. Kvinden hedder Lene, og hun er gift med Allan, der også underviser på gymnasiet. Og sådan er alle historierne viklet ind i hinanden på kryds og tværs.
Lise selv er hemmeligt forelsket i klassekammeraten Aske, men hun er overbevist om, at han er forelsket i Regitze. Pludseligt en dag er Regitze forsvundet! Alle de mennesker, hvis liv har krydset Regitzes i tiden op mod hendes forsvinden, er under mistanke, for de fleste af dem har ikke fortalt hele sandheden om deres forhold til hende. Lise angribes af en stærk skyldfølelse efter Regitzes forsvinden. I håbet om at forstå, hvad der er sket, begynder hun at skrive dagbog, og de mange historier vikles tættere og tættere sammen.
Romanen er en velfortalt og kompleks fortælling med flere stærke og meget interessante profiler. Hovedpersonen Lise indtager en form for ansvarsfraskrivende rolle, fordi hun overbeviser sig selv om, at det kun er Regitze, der er interessant. På den måde behøver Lise ikke at forholde sig til verden. Hun kan uproblematisk stille sig bagerst, da alle alligevel kun er interesserede i Regitze. Pigernes forhold trækker tråde til venskabet mellem Laura og Donna fra “Twin Peaks”, hvor ingen kender hinanden, som de troede.
Fortællingen overrasker, mens den bygger spændingen langsomt op. Historien skifter synsvinkel flere gange undervejs, og derved præsenteres læseren for nye motiver til at ønske Regitze tavs. Det er rigtig godt, særligt fordi historien er anderledes med sin blanding af hverdagsliv, mystik og med sit særlige drive.
Uddrag fra lektørudtalelsen:
“Grænselandet er ikke blot den geografiske ramme, men også udtryk for tilstanden mellem fiktion og virkelighed, mellem ung og voksen og en seksuel grænsesøgen. Selv i genredefinitionen bevæger den sig mellem krimi og psykologisk fortælling. Vel er det en spinkel intrige målt i forhold til mange nye krimier, men den drager med sin velfortalte form og sit drive mod en opklaring eller forklaring på Regitzes forsvinden og alle de mange komplekse relationer mellem personerne”
Helle Winther Olsen, DBC
Anmeldelse af
Mette Kappel: Forestilling om et grænseland, Brændpunkt 2021
”Jeg undersøger mennesker, mens jeg skriver om dem. Erkender, at jeg bruger dem og sætter dem i spil (…). Det er mig, der tilrettelægger scene efter scene, bygger op og river ned. Jeg manipulerer. Bilder jeg mig ind, at jeg har magt?”
Sådan skriver Mette Kappel i slutningen af sin debutroman, og magt får hun. Ikke blot over sine karakterer, der foldes ud i fortællingen om den forsvundne gymnasieelev Regitze, men også i stigende grad over sin læser. Det skyldes ikke blot fortællingens indhold og skarpe komposition, men også det sprog Mette Kappel bruger, smukt, præcist, rammende, ingen overflødige ord, ikke ét. Skriv noget mere, snart, hurtigt.
Grænselandets ramme er provinsbyen Sønderborg, og som født og opvokset der, tages jeg også med på en erindringsrejse til steder, jeg kender, og selvom det er det nutidige Sønderborg, der er tale om, føler jeg mig hjemme i rammerne, som jeg jo også selv har set ændre sig over årene, ikke mindst Statsskolen, der, uagtet at jeg ikke har besøgt den siden jeg selv blev student i 1970, kommer til at fremstå tydeligt i min erindring. Den del af grænselandet fungerer flot i romanen.
Det andet grænseland, som Mette Kappel fører os ind i, er på den ene side en fortælling om det almindelige liv med forældre og unge, fraskilte, uopfyldte drømme, kampe for at få det almin -delige liv til at fungere med mening i et både retrospektivt som fremadskuende perspektiv og, på den anden side, takket være forfatterens manipulation, en beretning om at det almindelige liv trækkes ud af dets banalitet gennem en grusom hændelse og efterfølgende præsenterer os for eksistentielle problemstillinger, vi alle har fælles, men måske ikke alle konfronteres med eller tør at konfrontere os med. Det er forfatterens store fortjeneste, at hun på intet tidspunkt mister sit overblik, hun manøvrerer sin fortælling uden om oplagte faldgrupper. Det bliver, heldigvis, aldrig til en historie om et mord, om et upassende forhold mellem en lærer og elev, om en opklaring af et mord – og som læser sidder man tilbage med en fortælling, der lever videre. Den brede appel, der ligger i fortællingens nøglebegreber, kærlighed og sorg, gør ”Forestilling om et grænseland” til et nærværende værk for os alle.
Mette Kappels skrivestil er den impressionistiske. I kraft af forfatterens ekstraordinære sproglige talent leverer hun suveræne livsafbildninger af fortællingens aktører, der er ingen moralske opstød, derimod en solidaritet med det liv, der er et faktum for personerne, der driver historien frem. Derved, og det synes jeg er et af værkets allerstærkeste sider, involveres man som læser, tænk selv med, og akkurat som man beskuer et impressionistisk maleri på kunstmuseet spørges der ikke efter fortolkning, men der spørges i al ydmyghed: Hvad oplever du selv. Derfor er Mette Kappels bog så svær at lægge fra sig – og derfor ser jeg frem til den næste litterære gave fra denne forfatter.
Jørgen Skaastrup, forfatter, cand.mag.
Der Nordschleswiger skrev:
Mette Kappels erster Roman fordert die kleinen grauen Hirnzellen heraus und brilliert mit einem cleveren Plot.
Keine wilden Verfolgungsjagden, tödliche Schießereien und knochenbrechende Schlägereien prägen den Kriminalroman „Forestilling om et grænseland“, den die gebürtige Sonderburgerin Mette Kappel geschrieben hat.
Die Handlung plätschert gemächlich vor sich hin, erzählt die Geschichte um das Verschwinden der Gymnasiastin Regitze und wie ihr Umfeld darauf reagiert. Die Stimmung gleicht einem Agatha-Christie-Roman, der zum Mitdenken und -fühlen auffordert und bis zuletzt verheimlicht, wer der Meuchelmörder ist.
Da die Handlung in Sonderburg (Sønderborg) angesiedelt ist, sind Kundige mit den Ortsbildern vertraut.
Keine Sensationsgier
Die Beziehungen und Konflikte zwischen den Personen beschreibt Mette Kappel, ohne der Sensationsgier zu verfallen. Die alltäglichen Kriminalfälle spielen sich auch nicht anders ab, und dadurch wirkt die Geschichte real.
Regitze verschwindet plötzlich und ihre Schulfreundin Lise versucht zu begreifen, was geschehen ist. Da sie die Letzte war, mit der die Verschwundene zusammen war, fühlt sie sich mitschuldig. Lise legt ein Tagebuch an, um ihre Gedanken festzuhalten und begibt sich in ein Grenzland zwischen Realität und Wunschvorstellung.
Kaum Hinweise
Die Schriftstellerin geizt mit Hinweisen auf den Täter und hält so die Spannung bis zu den letzten Seiten aufrecht. Als das Tagebuch der Verschwundenen auftaucht, rückt ein clever versteckter Eintrag zwei Personen näher in den Täterkreis, aus dem die eine sich selbst verabschiedet.
Der Plot ist solide durchgearbeitet und plausibel.