Tilfældige møder
Min nye roman foregår i Aarhus og er en nutidsroman, der handler om gåder og musik. Bogen er selv bygget op som et stykke musik i tre satser: DET USTABILE, DET SAMLENDE, DET ÅBNE.
Handlingen udspiller sig over tolv dage, hvor en række personer oplever en ændring i deres liv som følge af tilsyneladende tilfældige møder.
En ung musikstuderende og komponist, Marie Bæk, der har sommerjob i hjemmeplejen, finder en morgen en klient, en gammel mand, der ligger død i sin seng. Tilsyneladende naturligt. Men oplevelsen gør et stort indtryk på hende og påvirker hendes musikalske ideer. En detalje omkring dødsfaldet undrer hende og giver hende en fornemmelse af, at noget er galt. Samtidig møder hun tilfældigt en mand, som hun både føler sig tiltrukket og frastødt af.
Den afdødes datter, Iben Holm Hardt, der er skolelærer, gør et fund i sin fars lejlighed, som afslører en fortid, hun ikke kendte til. Hun forlænger sit ophold i byen og bruger gensynet med Aarhus til dels at bearbejde sorgen over sin far dels at forfølge et spor.
Fortællingen udvikler sig i to spor – det gådefulde og det musiske – som fletter sig ind i hinanden mod et spændingspunkt, der inddrager læseren. I det hele taget er ideen at sætte kunstens betydning i spil – konkret i bogen blandt en lille gruppe unge, der på forskellig vis tumler i deres liv.
Anmeldelse fra Bogvægten af Birte Strandby:
Kollektiv roman om skyldige og ikke-skyldige.
Roman om Marie, Iben, Viktor, Ane og andre mennesker der uanende samles om den samme gåde.
Marie og Philip går på musikkonservatoriet. Hun komponerer, og han er trompetist. De er en slags kærester, men Marie er ikke længere så interesseret. Hendes studiejob er i hjemmeplejen og en dag finder hun en af sine klienter død i sengen. Han var en gammel mand, og angiveligt er han sovet stille ind, men der er et eller andet galt. Det plager Marie, men samtidigt har hun gang i en spændende komposition. Her har hun brug for Philip. Viktor slår følge og viser sig at spille på trommer. Han tager sin søster med der muligvis har en depression, men skriver fantastisk poesi.
Mens Maries projekt begynder at tage form, dukker Iben der er datter af den afdøde mand op for at rydde sin fars lejlighed. Hun studser også over farens død, for nok var han gammel, men at han også skulle være færdig med livet forbavser hende. Iben får flere overraskelser, da hun gennemlæser en brevveksling, hendes far har efterladt.
Læseren følger persongalleriet med deres undren og deres projekter. Det er interessant nok, og et kort øjeblik ser det ud til, at der er positive slutninger til alle – lykkelig ville være et stort ord i sammenhængen. Men afsløringen af en gåde betyder, at det ikke ender godt for alle, og at den der er uvidende – og måske lidt uinteresseret, også er den lykkeligste.
Tilfældige møder er en ganske interessant roman, hvor det væsentligste er det, vi ikke ved.
Anmeldelse fra Litteratursiden af Jette Holmgaard Greibe:
Kollektivroman fra Aarhus er en skøn blanding af feel-good, krimi, kærlighed, drama og musik.
Den musikstuderende Marie er kæreste med Philip og har et sommerjob i hjemmeplejen. Hun kommer godt ud af det med den ældre mand Poul Holm, som er en af hendes brugere.
En morgen, da Marie låser sig ind i Pouls lejlighed, bliver hun både forskrækket og ulykkelig, da hun finder ham død i sengen. Hun bemærker desuden, at hans hovedpude ligger mærkeligt. For at holde styr på sig selv efter den chokerende oplevelse, som Philip ikke helt forstår, kaster hun sit fokus på at komponere musik. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun stadig har lyst til at være sammen med Philip, og hun afviser ham ofte. Marie indleder et forhold til Torsten, som var nabo til Poul Holm, og som hun kan tale med om mere end musik. Men hun kan ikke glemme sin mistanke.
Mette Kappel har skrevet både krimier, billedbøger og fantasy. I ’Tilfældige møder’ er der et mysterium at opklare, men det udrulles først for alvor til sidst. Indtil da er den velskrevne hverdagsrealisme i fokus. Sideløbende med Maries historie udgøres persongalleriet af en broget flok af bipersoner, der alle spiller væsentlige roller. De er hver især fint beskrevne, og deres tilfældige møder på kryds og tværs forekommer troværdige.
Mette Kappel skriver stilfærdigt og uden det store drama, men hun fastholder sin læser gennem komplicerede tråde, som man gerne vil finde sammenhænge i, og til sidst bindes de fleste tråde sammen. Musikken fylder en del i romanen og fungerer som udgangspunkt for de vigtigste relationer.
Uddrag fra anmeldelse af bogblogger Læsefrihed:
.. “Det er en historie om mennesker som bor i Århus, men har indflydelse på hinandens liv på kryds og tværs, så det hele går op i en højere enhed til sidst.
Tilfældige møder er en roman hvor man bliver slugt ind i historien og de maleriske billeder som kommer frem, gør det super nemt at leve sig ind i romanen. Samtidig er den skrevet med en varme og en super god stemning. Forfatteren formår at væve et smukt net af tilfældige møder mellem karaktererne. Bogen viser hvordan små møder kan have enorm betydelse. Romanen kunne sagtens blive til en tvserie eller film.”