VOX
VOX har to dele, BEVÆGELSER og BEGYNDELSE. På en måde griber digtene tilbage til CYKLUS, men arbejder alligevel mod et andet sted. Kroppen er mere med, stemmen også, deraf titlen, som også spiller på vox (at vokse) og vox (dødens voksagtige farve). Digtene ville skrive sig frem mod den vished der ligger i at vide, at man er alene, udfordre jeg’et i et skabende nærvær, som bestandigt er åbent i begyndelse. En form for reelt livspunkt, hvor angsten må tages med som partner. Jeg opfatter RUM – CYKLUS – VOX som en trilogi der opstod efterhånden og fandt sin afslutning med det sidste digt i VOX.
Min digtsamling VOX fra 1986 blev blandt andet anmeldt i Aarhus Stiftstidende:
Anmeldelse i Aarhus Stiftstidende, tryk for større billede.