PARADIS
Teksterne til PARADIS begyndte som erindringsglimt, oplevelser fra min barndom, situationer, stemninger. I starten noterede jeg dem som upræcise skitser. Det var først da jeg satte mig rigtigt ned og lod fortællingerne udfolde sig som de billeder de var, lod sproget huske, at jeg så småt kunne se et mønster. En struktur. Overordnet var det hinkeruden, paradiset, jeg legede med, hvor barnet hoppede fra rude til rude, indtil hun endte i de øverste to felter, hvor den personlignende figur var komplet. Sådan hopper jeg’et i fortællingerne, en lille person der udforsker verden. PARADIS er skrevet for voksne, men styret enkelt og konkret af barnet.
Min prosadebut PARADIS, 10 fortællinger, fra 1985, blev blandt andet anmeldt i Fyns Stiftstidende og i Ekstrabladet:
