Barnebilleder
Om bogen:
BARNEBILLEDER består af fireogtyve digte, der giver et tilbageblik på forfatterens barndom i Sønderborg og på Als i sidste halvdel af 1950’erne. Det er barnejeg’et der ser og oplever de forskellige situationer, sådan som de huskes af det voksne jeg. Betydningsfulde oplevelser fra en tidlig tid, hvor en række erfaringer blev gjort første gang. Digterens fødested.
Anmeldt af blogblogger Laesefrihed 19. juli 24
Barnebilleder af Mette Kappel er en betagende digtsamling med 24 digte, hvor læseren kommer ind i barnets verden på en både let og dyb poetisk måde.
Digtene er skrevet med varme og ægthed, der gør at man kan føle barnets glæde, undren og til tider frustration. Digtene er ikke kun en litterær rejse igennem barnets lyse og mørke sider, men kan også virke som en længsel efter at genfinde barne-jeget.
Jeg vidste ikke at jeg ville nyde at læse digte så meget. Det er virkelig sjældent jeg begiver mig ud i det og jeg blev ikke skuffet. Disse digte giver en samtidig et tilbageblik på ens egen barndom. Dette var en smuk, rørende hyldest til barndommen.
Af Jette Holmgaard Greibe
Skribent
17 Jun.24
ANMELDELSE
BARNEBILLEDER
24 levende erindringsdigte fortæller sanseligt om forskellige begivenheder, dufte og øvrige elementer, som kan vække den slumrende hukommelse.
”Blomsterne står i snehvide klynger, jeg sætter mig på hug, lader hånden gribe fat under blomstens øje, begraver næsen i det kildrende drys, ser på min far…” Mette Kappel beretter om følelsen af tab, da moren og hende rejser uden faren, rædslen over krigsberetningerne, der fortælles til aftensmaden, men mest de tanker og spørgsmål, som historierne bagefter maler i fantasien. Farens modstand mod sit barn, der insisterer på at være konstant til stede, måske af frygt for, at faren skal forsvinde. Skuffelsen over at opdage, at hvis man lægger en ært i en skål med jord, sker der ingenting, selvom klassekammeraten Ulla lovede, at man ved at gøre netop dette, og lade fuldmånen skinne på ærten, kan få en bror eller en søster. Eller erindringen om, hvordan hendes mormor på køreturen fortalte historier med sine hænder, mens hun selv bare lå med hovedet i sin mormors skød og betragtede verden, der suste forbi bilens vinduer.
Ved at gøre brug af digtformatets brudte tekst og det billedlige sprog, kan Mette Kappel fokusere på de mest væsentlige erindringer og er ikke bundet op på, at fylde alle hukommelseshullerne ud. Digtene består af nedslag fra hendes barndom og handler om alt fra sorg og tab til tilblivelse og evighed. De fortæller om at være barn på landet, hvor liv og død er et vilkår, når man er tæt på dyrene. Digtene består af glimtvise beskrivelser oplevet med et barns åbenhed og undring, og skrevet af en voksen, med dennes sprog og erkendelse.