Bøvs og Prut
BØVS OG PRUT er en historie på rim om to luftige væsener, der bor i Mikkels mave og tarm, om hvordan de slipper ud, mødes og bliver venner, indtil Mikkels mor med den spidse snude absolut skal åbne en vinduesrude …
Med herlige illustrationer af Cato Thau-Jensen.
Bogens bagsidetekst:
I Mikkels mave sidder Bøvs og har ørepine.
Maven larmer som en maskine.
Nederst i tarmen sidder Prut og holder sig for næsen
og føler sig faktisk som et stakkels væsen.
Hvordan mon de møder hinanden?
På LITTERATURSIDEN står denne anmeldelse af BØVS OG PRUT:
En meget underholdende billedbog på rim om vennerne Bøvs og Prut, der på en fin måde viser børn, hvordan de helt
elementære funktioner inde i os er opbygget.
Nede i Mikkels mave sidder Bøvs og har sådan en frygtelig ørepine, fordi maven larmer som en maskine. Mikkel har
spist en stor portion mad, som nu fordeles rundt i kroppen i mange små dele, og skal til sidst ned i tarmen, hvor Prut
sidder og har det lidt stramt, fordi der er rigtigt mange lorte i små lysebrune skjorter.
Mikkel skal på toilettet, og det begynder at klemme og presse, men han er så godt i gang med at lege med sin bil,
at han ikke lige har tid til at afbryde sin leg. I stedet flyver store Bøvs ud gennem Mikkels mund, mens stærke Prut
suser forbi dem i de lysebrune skjorter og ud gennem hullet. Nu mødes de to for første gang, og de hænger derefter ud
oppe under loftet sammen, indtil Mikkels mor kommer ind på hans værelse, snuser med sin spidse snude og i en fart får
åbnet et vindue, så de to venner kan flyve ud på nye eventyr.
Mette Kappel har skrevet digtsamlinger og bøger til både voksne og børn. Her har hun skrevet om tabuagtige, men ret
naturlige emner, som lyde og lugte og gjort dem til hovedpersoner i deres egne verdener. teksten er bygget på rim,
og den er sjov og legende.
Cato Thau-Jensen har illustreret historien, og han har skabt to helt forrygende luftige væsner, der forestiller
Bøvs og Prut. Hans billedunivers, der viser en krop set indefra, med blodet som arbejdsmænd med hver sin lille
trillebør og en lille gravko med lys på, der skubber ‘affaldet’videre i systemet, er både rigtigt skægt og en god
måde at vise, hvorledes kroppen fungerer.
Et meget vellykket samarbejde mellem to eksperimenterende og legende fortællere fra ca. 3 år.
Af Jette Holmgaard Greibe, skribent.