Bum og Lille Grøn
Da bogen om Sille og hendes blå undulat var skrevet, tænkte jeg, at nu var det slut. Det var det ikke. Jeg kom pludselig i tanke om mere materiale. En fremmed undulat kommer flyvende. Det gav mig mulighed for at beskrive de to fugle, hvordan den ældre oplærer den yngre. Det betyder for Sille, at kontakten til Bum ikke er så tæt mere, han er mere interesseret i Lille Grøn. Selv om Sille oplever det som et savn, er hun alligevel optaget af ‘opdragelsen’ og drømmer om alle de unger, de kan få. Silles undulat-farm. Drømmen ender brat, da Silles mor afslører, at de begge to er hanner. Det savn, Sille oplever i forhold til sin undulat, opvejes af, at hendes far går i land. Silles far sejler på de store have og er væk i lange perioder. Herefter var det slut.
Jeg har ikke mere nogen omtaler af bogen, men igen var det den sproglige udformning, der var vigtig, den enkle fortællerstil, afsnittenes længde, og ligesom i den foregående lavede Kirsten Raagaard en række fine, medlevende illustrationer.
