Heksehullet
Kort før Troldetårnet (2007) skulle gå i trykken, sad jeg sammen med illustrator og forlægger og så på de sidste rettelser i manuskriptet. Da vi var færdige, lænede min daværende forlægger sig ind over bordet og sagde drillende: “Nu mangler vi bare Heksehullet, Mette!” Det lo vi meget af. Jeg havde dog knap forladt hendes bolig, før jeg begyndte at overveje ideen, hvad der kunne ligge i udfordringen.
Troldetårnet skrev næsten sig selv. Heksehullet kom til at tage længere tid, fordi historien har flere lag. I foråret 2016 gjorde jeg teksten færdig med den samme fornemmelse af enkelthed og lethed, som jeg også oplevede med Troldetårnet. Denne gang på rimede vers.
Jeg opfatter Troldetårnet og Heksehullet som en slags tvillingebøger. Det var derfor vigtigt, at Rasmus Bregnhøi illustrerede. Forlaget Alma, hvor Troldetårnet udkom, var i mellemtiden holdt op med at udgive bøger, og jeg skiftede til forlaget TURBINE.
Heksehullet fortæller om en heks der smider alle sine ting ud – ned i et hul – og hvad så, når hun pludselig mangler dem?
Bogen starter sådan her:
I heksens have er der et hul,
hullet er sort som kul.
Her putter hun ting ned,
hun ikke kan li’,
et gråt gammel spejl –
PLUMS det skal i.
Bordet hvor benet er brækket itu,
UD OVER KANTEN!
Nu faldt det sgu …