Kun til grænsen
“Kun til grænsen” er inspireret af et syn, jeg fik. Hvis man sendte en person ind midt i en arena med mennesker i en kødrand og lod vedkommende kalde først et menneske hen – siden flere – og udfordrede dem til at skabe teater på stedet, improvisere replikker der opstod i nu’et, hvad ville der så ske? Jeg ville selv opleve det grænseoverskridende ubehageligt. Det er den situation, jeg etablerer i “Kun til grænsen”, med skuespillere som tilfældige teatergængere. Stykket er en leg med dramaet, med dets tilblivelse. Hvad er virkelighed, hvad er fiktion? Hvor er vi henne? Anledningen er en forbrydelse, et tyveri der skal opklares, måske af identitet. Teksten skærpes med en anklage for mord. Livet er på spil. Jeg skrev en fabulerende tekst i 5 scener, hvor en af de medvirkende bliver fanget i teateret, mens de andre slipper ud. Eller gør de? Der er 4 medvirkende som alle har flere roller. Tematisk er “Kun til grænsen” mere flyvsk end “Havblik”, og jeg opfatter stykket som en slags mellemstykke, et nødvendigt springbræt for tanker og ideer, som jeg forventer, vil samle sig i det næste drama.
