Sille og hendes blå undulat
I efteråret 1985 blev jeg ringet op af en redaktør, som netop havde trykt et digt, jeg havde skrevet, i en antologi (NYE DANSKE TEKSTER 1 – litteratur til oplevelse og glæde). Digtet handlede om min mormor. Nu ringede han og foreslog at jeg skrev en bog for børn. Det afviste jeg spontant. Imidlertid havde jeg knap lagt røret på, før ideen til min første børnebog kom. Jeg huskede pludselig mig selv som barn, de oplevelser jeg havde haft med min blå undulat. Så satte jeg mig ned og begyndte at skrive, og det gik egentlig relativt stærkt, situationerne dukkede ubesværet op. Arbejdet lå mere i at tilrettelægge sproget, så det fik den rigtige enkelthed. Bogen baserer sig på erindret materiale, men miljøet og personerne er fiktive. Der er også digtet til hist og her.
Anmeldelse i Børne-og Ungdomsmagasinet BUM af “Sille og hendes blå undulat” som udkom i 1986: